Dette måleprincip bruges i vid udstrækning til at måle flow på væsker, gas og damp. Selve flowmåleren består af et primær element, f.eks. en måleblænde, venturi, dyse eller et midlende Pitotrør, samt en differenstryktransmitter, som måler en forskel i tryk hen over primærelementet. Denne trykforskel (differenstryk) er et udtryk for flowet.

Læs mere om differenstrykbaseret flowmåling

0RESULTATER NULSTIL

No results found

Grundlæggende princip

Det grundlæggende princip for at anvende differenstrykmålere til flowmåling, er kontinuitetsligningen og Bernoullig's ligning. Samtlige målere, der kan anvendes til denne type flowmåling er afhængige af det faktum, at når en væske strømmer igennem en indsnævring, så stiger væskehastigheden. Dette betyder, at bevægelsesenergien stiger, og som konsekvens heraf falder det statiske tryk, idet energien er kontakt. 

Kontinuitetsligningen

Det medie, som passerer igennem et vilkårligt tværsnit (A1) vil også passere igennem det mindre tværsnit (A2), hastigheden vil blot ændre sig. Det volumetriske flow (Q) bestemmes ud fra arealet (A) og mediets hastighed (v).

Kontinuitetsligningen defineres som:
Q = A1 x v1 = A2 x v2

kontinuitetsligningen

Bernoulli´s ligning

Bernoulli´s ligning er et matematisk udtryk for følgende: summen af statisk trykhøjde, hastighedshøjde og geometrisk højde er konstant for strømmende væsker. Det kan også udtrykkes på en anden måde: summen af kinetiske energi og potentielle energi er konstant.
EPot + EKin = konstant

Differenstrykbaseret flow

Ved differenstrykbaseret flowmåling omsætter primærelementet potentiel energi (tryk) til kinetisk energi (hastighed). Dette gøres ved at indsnævre rørdiameteren så hastigheden stiger og trykket falder.

Udtrykt matematisk ser formlen således ud: 

Differenstrykbaseret flow - ligning

  • Q = volumenflow
  • K = konstant afhængig af primærelement
  • dP = differenstryk
  • p = mediets densitet

Konstanten K indeholder faktorer fra arealberegning, kalibreringsfaktorer for primærelement og udvidelseskoefficienter.

Midlende Pitotrør

Pitotrøret startede som et simpelt bukket rør, som primært blev brugt i ventilationsbranchen. Sidenhen er det blevet udviklet til det midlende Pitotrør, som ikke kun måler i et enkelt punkt, men midler over hele diameteren. Det er en stor fordel og øger nøjagtigheden betydeligt. Det midlende Pitotrør er en indstikssonde, som på forsiden vil måle det totale tryk (statisk + dynamisk) i røret, imens det på bagsiden kun vil måle det statiske tryk. På den måde vil du ved at måle forskellen på de to kunne bestemme det dynamiske tryk, hvilket er ligefremt proportionalt med flowhastigheden, hvis det kvadratrodudrages.

Det midlende Pitotrør er særdeles velegnet til måling af damp og gas i større rør / kanaler.

169 Pitotrør
169 Dp9

De typiske opgaver er måling af

  • Mættet og overhedet damp
  • Primær luft
  • Røggas + våd røggas
  • Biogas
  • Måling af alle gasser ved større rørdiametre

Her er det midlende Pitotrør monteret med en multivariabel differenstryktransmitter, som udover at måle differenstrykket også kan måle det statiske tryk samt temperatur. Vha. den indbyggede flowcomputer i dP-transmitteren kan denne derved kompensere  for densitets ændringer fra tryk og temperaturvariationer.
En komplet løsning, som er meget nem at montere og vedligeholde og har en god nøjagtighed.

Måleblænder, dyser og Venturi

Kigger man på måleblænden er princippet det samme som ved dyser og venturirør. En indsnævring formindsker tværsnittet og hastigheden stiger, hvilket bevirker at trykket falder og der genereres derved et differenstryk hen over blænden. Som det kan ses af formlen skal kvadratroden uddrages af dP trykket, derefter fås et signal/output som er ligefrem proportionalt med flowhastigheden.

169 Måleblænde
169 Dp8

Typisk eksempel på en måleblænde monteret imellem to flanger. Selve blænden er blot en tynd skive, der fastspændes imellem flangerne. Trykudtagene sidder i selve flangen.

Klassisk eksempel på et venturirør, som også indsnævre rørets tværsnit, men over større længde, hvorved tryktabet reduceres betydeligt. På en venturi har man oftest flere trykudtag som forbindes med impulsrør.

Tilbage til produktoversigten

Læs også

Insatech Pitotrør Med Multivariabel Dp Transmitter 16 9

Bag om pitotrøret

Flowmåling med pitotrør er ved mange applikationer det oplagte valg, alligevel er det ofte et overset måleprincip.

Udregn, hvad du potentielt kan spare ved at bruge et Deltaflow Pitotrør

Med Systec Controls enkle udregningsværktøj kan du hurtigt få en estimering af, hvor meget energi du kan spare ved at udskifte Orifice eller Venturi med et Deltaflow Pitotrør.

Udregn din potentielle besparelse

169 Hintergrund Eng
Tilbage til toppen

Search