Generelt set er koncentration et mål for hvor meget en væske indeholder af et givent stof/produkt, typisk per volumen enhed eller per vægt enhed. For enhver analytisk in-line måling gælder det om at finde det bedst egnede måleprincip til din opgave.
No results found
Måling af koncentration
Den komponent du ønsker at måle koncentrationen af, kan både være opløst eller uopløst i en væske der kan være alt fra klar som vand til meget mørk og grumset.
Hvad er koncentration?
Koncentration er et vidt begreb og dækker over alle de analytiske måleparametre der bestemmes i kemiske, farmaceutiske og fødevarerelaterede processer. Af analytiske in-line målinger kender du sikkert til pH og ledningsevne der også en koncentrationsmålinger. pH måling i sure og basiske opløsninger er en koncentrationsmåling af henholdsvis brint-ioner (H+) og hydroxid-ioner (OH-). Ledningsevne er et udtryk for koncentrationen af den totale mængde af frie ioner en væske indeholder, og ofte kan ledningsevnen i afgrænsede områder omsættes til en specifik koncentration af f.eks. en vandig syre eller base.
Måleprincipper - analytiske in-line målinger
De måleprincipper der ligger bag analytiske in-line målinger er alle relative målinger der kan lineariseres og omsættes til ønskede værdier for en koncentration. Det kan f.eks. være en kraftpåvirkning der omsættes til et mål for viskositet, eller spredning af lys der omsættes til et mål for turbiditet. For alle opgaver gælder det om at finde det måleprincip der giver den største ændring i det relative signal pr enhed koncentrationen ændres, herved opnås den størst mulige nøjagtighed og dermed bedste baggrund for optimering af din process.
Hos Insatech A/S dækker vi med vores brede program af in-line analyse instrumentering mange måleprincipper og dermed mange former for koncentrationsmålinger. Af nedenstående info kan du få et hurtigt overblik over hvilket måleprincip du kan anvende til din opgave:
Turbiditet
- Til lave partikelkoncentrationer/uklarhed i klare væsker - ppm, mg/L, FTU, NTU, EBC
- Overvågning og styring af filtreringsprocesser, separationsprocesser m.m.
- Dokumentation for udledning af spildevand og kontrol af drikke- og procesvand.
- Følg cellevæksten in-line minut for minut, unik løsning til optimering
- Styr gær-dosering/høst i bryggeri processen
Refraktivt indeks
- Måling af koncentration i klare og lettere uklare opløsninger
- Typisk anvendt i applikationer hvor f.eks. koncentrationen af sukker eller salt bestemmes.
UV
- Til HPLC optimering og ultrafiltrering
- Nøjagtig detektering af API i klare solventer
NIR
- Til høje koncentration af uopløst stof
- Tørstofmåling, faseadskillelse m.m.
VIS
- Til farvemåling af klare væsker
- Klorofyl måling, samt gul og rød farve i f.eks. vegetabilske olier
- Styring af korrekt farvedosering i likør, spiritus, øl, sodavand m.m.