Hydrostatisk niveaumåling eller trykbaseret niveaumåling anvendes til kontinuerlig måling i vand, spildevand eller kemikalier. Ved hydrostatisk niveaumåling udnytter man det forhold, at trykket er lineært med niveauet, forudsat at mediets densitet er konstant.

Læs mere

0RESULTATER NULSTIL

No results found

Hydrostatisk eller trykbaseret niveaumåling

Der findes mange forskellige versioner af tryksensorer, afhængigt af om tryksensoren monteres i bunden af beholderen eller nedhænges i et kabel fra toppen af en brønd.

Eksempel på tryksensor nedhængt i kabelTryksensor nedhængt i kabel . Basin_WL52

Er beholderen tryksat monteres to tryksensorer, en i toppen og en i bunden. Ved at trække de to tryk fra hinanden får man det hydrostatiske tryk og dermed et mål for niveauet. Du kan også i tilfælde med en tryksat beholder anvende en differenstryktransmitter, som laver denne beregning direkte i instrumentet.

Har du variationer i mediet, kan der monteres en referencesensor et stykke oppe på beholderen. Så vil transmitteren, ved at sammenholde signalerne, kunne beregne den øjeblikkelige densitet. Kommer niveauet under den øverste sensor i tanken, fastholder elektronikken den sidst målte densitet til beregningen, indtil niveauet stiger igen.

Tilbage til produktoversigten

Tilbage til toppen

Search